Roulade
Roulade med hindbær og chokolademousse
- 2 store æg
- 125 g sukker
- 50 g mel
- 50 g kartoffelmel
- 2 tsk. bagepulver
Æg og sukker piskes til en tyk æggesnaps. Mel, kartoffelmel og bagepulver blandes sammen og sigtes i æggesnapsen – vend forsigtigt rundt.
Spray et stykke bagepapir med sprayfedt eller smør det med lidt smør og hæld dejen ud herpå. Fordel dejen i hele bradepanden og sæt den i en 180 grader varm ovn og bag den i ca 5-6 min. til den er flot lysebrun.
(Jeg ved ikke lige, hvad det var for en “boble” min rouladebund fik inde i ovnen😳- den forsvandt igen😊)
Vend den færdige rouladebund ud på et stykke bagepapir der er drysset med sukker og rul den sammen som var det den færdige roulade. Lad den stå til den er helt kold. Rul rouladen ud og kom fyld på. Jeg brugte i denne her hindbærsyltetøj og chokolademousse. Rul rouladen sammen igen og pynt den med flødeskum og evt. frisk frugt.