SunLolly isholdere
Min weekend er blevet brugt på at hækle holdere til SunLolly is, så de kan spises uden at man fryser fingrene😊.
Jeg har lavet dem så de ligner Emojis – og jeg synes selv de er blevet meget søde.
De første holdere jeg lavede var bare med striber, og hæklet i et langt stykke som så skulle syes sammen, men jeg hader at montere og sy sammen så jeg tænkte det kunne gøres smartere og derfor har jeg hæklet disse rundt så der ikke er noget der skal syes sammen👍.
Opskrift:
Isholderne er hæklet i bomuldsgarn 8/4 og jeg har brugt hæklenål nr 2.0. Mange af detaljerne er hæklet med 2 tråde bomuldsgarn og hæklenål nr. 1.5.
Her får du opskriften på selve holderne, en dag når jeg får rigtig god tid, kan jeg måske skrive alle detaljerne ind, men indtil da må du selv eksperimentere med det🙈.
Start med at slå 17 lm op. Start i 2. m fra nålen og lav 15 fm, 3 fm i sidste m og nu skal du hækle på den anden side af lm rækken, hækl 14 fm, 2 fm i den m som du lavede den første fm i. Nu har du 34 m. Jeg har hæklet rundt i spiral og lavet 19 omgange opad, afslut med en km. Øverst laves en omg krebsemasker, som er fm der hækles baglæns (denne omg kan du også sagtens udelade😉).
Du kan sikkert sagtens selv finde på andre, og ellers er de jo også meget søde bare i ensfarvet eller stribet.
Hvem ved – måske kommer der flere til en af dagene🙈.
Nu har jeg lige lavet nogle stykker mere – det er faktisk ret sjovt at finde på nye figurer og jeg har allerede flere nye ideer🤗.
Hej. er det muligt at få opskrifter på peterplys og venner?
Hilsen Line.
Hej Line
Dem har jeg desværre ikke opskrift på, de er lavet ud fra fantasien
Hej Lisbeht. Mon det er muligt at få et bedre billede eller nærbillede af den grønne Sun lolly holder med krokodillen så man kan se hvordan den er lavet. Tak. Mvh Louise
Jeg har desværre ikke Arne Alligator mere så jeg kan ikke tage et nyt billede men selve holderen er bare hæklet grøn (udover hatten) og så er der broderet en “mund” med sorte kædemasker. Håber det giver en lille smule mening og du måske kan se det hvis du zoomer på billedet.
Tak for det. Jeg prøver. Hvordan har du hæklet de små røde hjerter ? Mvh Louise
Med nål nr 1.0 og to tråde broderegarn har jeg gjort sådan her: I en magisk ring laver du 3 lm, 2 stgm, 2 hstgm, 1 lm, 1 stgm, 1 lm, 2 hstgm, 2 stgm, 3 lm og slutter med 1 km i ringen. Stram til.
Uhhhh det forstår jeg ikke helt. Hvad skal jeg lave en magisk ring med?
En magisk ring er noget du starter med…..jeg tror det er nemmere at google en video med det end at jeg skal til at beskrive hvordan du gør. Håber det lykkes for dig
Kan man købe dem
Hej Maria
Jeg sælger ikke mine Sunlolly isholdere, mine børnebørn bruger dem .
Venlig hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth.
Ved du, hvor jeg kan finde en opskrift på en hæklet pokal ?
Hilsen Hanne
Hej Hanne
Jeg lavede lige en hurtig Google-søgning på “crochet trophy” og der kommer rigtig mange forslag .
Venlig hilsen Lisbeth