Havregrødsboller

image_print

I går lavede jeg en portion havregrød som jeg stillede i køleskabet natten over, og her til morgen har jeg så eksperimenteret lidt med havregrødsboller. Denne udgave er helt uden kerner, men jeg skal arbejde lidt videre med at tilsætte forskellige kerner og frø.

Havregrødsboller:
  • 2 dl havregryn
  • 4 dl vand
  • lidt salt

Kog disse ting sammen til en havregrød, og lad det køle af. Jeg lavede det dagen før og stillede det på køl. (425 g havregrød)

Kom havregrøden i rørekedlen og tilsæt:

  • 5 dl kærnemælk
  • 2 spsk solsikkeolie
  • 15 g sukker
  • 200 g sigtemel
  • 5 g kulør (ja den du bruger til brun sovs – det kan ikke smages men giver en flot brunlig farve på bollerne)
  • ca 800 g hvedemel
  • 1 pk gær

Det hele røres sammen ved lav hastighed i ca 10 min og ved lidt højere hastighed i yderligere 10 min. Lad dejen hæve på bordet i ca 1/2 time og form så bollerne og sæt dem på bageplader. Jeg lavede boller der vejede 90 g og jeg fik 22 1/2.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med havregryn.

Lad bollerne hæve mindst 1 time og bag dem ved 180 grader i ca 12 min.

 

image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *