Mini studenterhue
Nu varer det ikke længe inden de nye studenter springer ud, så det er slet ikke for tidligt at hækle denne lille søde studenterhue nu. Den kan bruges både som gave, eller som bordpynt. Du kan hækle den med lige den farve der passer til din student – min er mørkeblå, da den skulle passe til en HHX student😊.
Du får opskriften her:
Mini studenterhue:
HVIDT garn
Start med at hækle 2 lm
1. omg. 6 fm i anden maske fra nålen – afslut hver omg med en km i første fm.
2. omg. 2 fm i hver m (12)
3. omg. 1 fm, 2 fm i næste m – gentag omg. ud (18)
4. omg. 2 fm, 2 fm i næste m – gentag omg. ud (24)
5. omg. 24 fm i BAGERSTE m
6. omg. 24 fm
Skift til ønsket farve:
7. omg. 24 fm
8. omg. 24 fm
Nu skal skyggen hækles i SORT garn over 9 m. Start et tilfældigt sted på huen og hækl:
1 km, 1 fm, 1/2 stgm, 2 stgm i samme m, 1 db stgm, 2 stgm i samme m, 1/2 stgm, 1 fm, 1 km afslut og hæft ender.
Lille RØDT emblem: Hækl 2 lm og lav 5 fm i 2. m fra nålen. Hæft.
Sy det lille røde emblem fast på huen og broder en sølv eller guld fransk knude i midten og lav også 1 lille fransk knude i sølv eller guld på hver side af den sorte skygge (så det ligner små knapper).
Nu er din hue færdig og klar til at glæde en student🤗.