Hæklede juletræer

image_print

Her i weekenden har jeg hæklet disse skønne juletræer. De er lavet ud fra et billede på nettet, men her får du min opskrift på dem. Det er et hurtigt og overkommeligt lille projekt. Jeg har brugt meget tyndt hæklegarn og hæklenål nr. 1.5, men du kan sikkert sagtens lave dem i bomuld og tykkere hæklenål, så får du bare nogle større juletræer.

Du skal bruge:

  • Grøn, tyndt hæklegarn
  • Hæklenål nr. 1.5
  • 4 grønne perler (gerne i forskellig størrelse)
  • 1 gul perle
  • 1 synål uden spids (som kan komme gennem perlerne)
  • 1 saks

Start med at lave en luftmaskerække, med 102 luftmasker

Start i 3. maske fra nålen og hækl halve stangmasker i alle maskerne. Når du har hæklet 99 skal du hækle 5 i den sidste maske. Nu skal du vende og hækle på den anden side af den luftmaskerække du startede med at slå op. Hækl hele vejen hen og lav 3 halve stangmasker i den sidste maske. Afslut med en kædemaske i den første maske du lavede.

     Nu har du sådan en “snor” her – hæft enderne.

     Fold din hæklede snor i zig zag så det kommer til at passe med at banerne bliver gradvis længere for hver gang. Hvis det skal passe med 4 grønne perler skal du folde som vist på billedet. Du kan selvfølgelig selv bestemme hvor lange banerne skal være og så bare bruge flere eller færre perler.

     Start med at tage en gul perle på snoren, og sy nu ned gennem lagene og sæt de grønne perler ind på deres pladser.

     Sy hele vejen op igen gennem alle perlerne og lagene. Snoren kommer godt nok til at sidde udvendig på den nederste perle, men det ses ikke når julemusikken spiller😉.

     Bind en knude i toppen af snoren, og du har nu dit eget hjemmehæklede juletræ🎄.

     Som det måske kan ses på dette billede er det sidste juletræ større end de tre andre. Til det har jeg hæklet ca. 185 halve stangmasker på hver side af snoren .

 

Nu har jeg også lavet nogle i hvide med guldperler imellem – de er også ret søde🎄😊.

     

image_print

One Reply to “Hæklede juletræer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *