Brændte mandler

image_print

Brændte mandler smager bare helt fantastisk, og nøj hvor det dufter når man laver dem. Det er ikke svært med man skal have lidt tålmodighed😊.

Jeg har lige lavet denne portion – og det er ikke den første i år😉.

Til denne portion skal der bruges:

  • 2 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 200 g mandler (skal ikke smuttes)
  • 1 spsk vaniljesukker

Kom sukker, vand og mandler i en gryde eller på en pande og sæt den på middel varme.

Når det meste af vandet er kogt væk tilsættes vaniljesukkeret og nu skal der røres hele tiden. Når alt vandet er væk og sukkeret ligger som en masse smulder skal du fortsætte med at røre – sukkeret smelter og sætter sig på mandlerne. Hvis du godt kan li’ at sukkeret sidder “i et lag” på mandlerne skal du tage dem af varmen nu, men hvis du bedre kan lide at mandlerne bliver blanke skal du fortsætte lidt endnu.

Når mandlerne ser ud som du gerne vil have dem, hælder du dem ud på et stykke bagepapir og skiller dem ad evt.med to gafler. PAS PÅ varm sukker brænder sig virkelig fast på fingrene, så ikke noget med, at det kan man sagtens lige ordne med fingrene….

Lad mandlerne køle lidt af – og nu har du en virkelig lækker lille snack😊.

     Opbevar mandlerne i en bøtte med tætsluttende låg, hvis der altså bliver nogle at gemme😋.

image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *