Vindruegele

image_print

Vindruegele.

Jeg var så heldig at få foræret en stor pose frilandsdruer i fredags. Jeg er ikke vild med druer med sten i, men så er det jo godt der er andre muligheder end at spise dem som de er😊.

Jeg har aldrig prøvet at lave vindruegele før, men nu skulle det prøves.

Jeg havde lige godt 800 g druer

dem kom jeg i en gryde med en lille slat vand (jeg vil tro der var 1/2 dl).

Jeg dryssede 1 tsk. citronsyre over druerne og lod dem koge et kvarters tid, så alle druerne var kogt ud.

Jeg hældte hele herligheden op i en sigte, hvori jeg havde et klæde og så lod jeg det bare stå og dryppe af.

Husk at du ikke må trykke eller mase druerne for at få mere saft ud af dem, da du så risikerer at saften bliver “grumset”.

Jeg målte saften og der var lige godt 4 1/2 dl, som jeg kom i en gryde. 10 g geleringspulver til gelé rørte jeg ud i 2 spsk sukker og kom ned til saften. Rør rundt mens saften kommer i kog og tilsæt så 400-500 g sukker og kog ca 10 min. Skum geléen og kom den på rene atamonskyllede glas – nu er der bare tilbage at nyde den helt fantastiske farve på dit hjemmelavede vindruegelé.

     

 

PS: Der var stadig en del saft tilbage i druerne i klædet, dem vred jeg så var der et glas saft – nu gjorde det jo ikke noget det blev lidt grumset😊 – det var lidt surt😬, men dejlig friskt.

     Skål🍷😊.

image_print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *