Sommerkage med skyrfløde
Denne kage har jeg lavet tre gange i denne uge og den er altså bare god. Jeg elsker kombinationen af kokos, friske bær og fløde.
Bundene kan sagtens bages dagen før kagen skal bruges. Bare pak dem i en plasticpose.
Kokosbunde:
- 3 æg
- 225 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
Piskes sammen til en tyk æggesnaps.
- 120 g mel
- 1 tsk bagepulver
- 50 g kokosmel
Vendes i æggesnapsen. Bred dejen ud på en stor bageplade og bag den i en 180 grader varm ovn i ca 8 min.
Afkøl bunden inden du deler den i tre lange stykker.
Skyrfløde:
- 1/2 l piskefløde
- 50 g flormelis
- 10 g vaniljesukker
- 200 g skyr med jordbær ( eller din yndlingssmag )
Piskefløde, flormelis og vaniljesukker piskes til flødeskum. Skyren vendes forsigtigt i.
Læg kagen sammen og kom masser af frisk frugt mellem lagene sammen med skyrfløden.
Drys evt med lidt hakket chokolade på toppen😊.
Kagen kan også uden problemer laves som bare en bund og så med “cremen” og bærrene ovenpå🍓😘.