I dag har vi bagt godbidder til vores hund – og de er helt sikkert godkendt😊.
Godbidder – ca. 120 stk
3.5 dl bouillon
1/2 dl solsikkeolie
200 g rugmel
400 g hvedemel
1/2 pk. gær
250 g leverpostej
Opløs en bouillon terning i 3.5 dl vand og rør alle ingredienserne sammen på en røremaskine til du har en dej der slipper kanterne på skålen.
Rul dejen ud i rektangler på 15 cm i bredden. Smør dejen med leverpostej (jeg varmede den en lille smule i mikroovnen, så var den nemmere at smøre på😊).
Rul dejen med leverpostej, sammen til en roulade.
Skær godbidderne i stykker på 1/2-1 cm og sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve en lille time. Bag godbidderne ved 150 grader i ca. 35 min. til de er helt tørre. Opbevar dem i en bøtte med tætsluttende låg. Charlie har helt bestemt godkendt dem😋.
Published by Lisbeth
Tak fordi du kigger forbi her på min side som jeg har haft siden starten af 2018. Jeg hedder Lisbeth og jeg deler her en masse af det jeg får min fritid til at gå med. Jeg elsker at bage, både med og uden opskrift, og så laver jeg rigtig meget håndarbejde. Jeg strikker og hækler mest. Jeg finder en masse inspiration alle steder og laver mine egne opskrifter ud fra evt. billeder. Der kan sagtens være noget i mine opskrifter, der ligner noget du finder andre steder. Du får nogle af mine opskrifter gratis og du er selvfølgelig velkommen til at lave til eget forbrug, men det er ikke tilladt at sælge tingene uden min tilladelse. Når du viser billeder af det du har lavet ud fra mine opskrifter vil jeg blive rigtig glad, hvis du henviser til ,hvor du har fundet opskriften.
View all posts by Lisbeth