Valentinshjerter

Når jeg nu har vinterferie, skulle jeg da lige prøve at lave en lille Valentinsdag småkage💕. Er helt sikker på den også kan spises på andre dage😉.

Ca 70 stk.

  • 350 g mel
  • 125 g flormelis
  • 190 g margarine/smør
  • 10 g vanillesukker
  • 1 æg
  • 7 g bagepulver
  • 35 g meget finthakket chokolade

Det hele røres sammen på røremaskinen og stilles koldt i en lille halv time. Rulles ud og der udstikkes hjerter. “Hullerne” fyldes med knuste bolcher.

Bages ved 170 grader til de er flot gyldne – mine fik 8 minutter. Der skal IKKE bages med varmluft.