Træstammer

En af de bedste kager overhovedet er efter min mening, træstammer😊 – og kan det blive bedre, hvis man selv laver dem? Nej det tror jeg ikke. De smager bare SÅ super godt.

Jeg havde nogle gamle kagerester i fryseren, og så lige lidt smør, syltetøj, kakao og lidt andre småting, noget marcipan fra jul og wupti, så var der træstammer. Opskriften får du her😋:

  • Ca. 30 stk (små)
  • 820 g kagerester (ikke gærdej)
  • 150 g blødt smør
  • 150 g flormelis
  • 5 spsk. kakao (evt. mere hvis kageresterne er fra lyse kager)
  • 75 g hindbærsyltetøj
  • 2 spsk. romessens
  • Lidt hakket chokolade (50-100 g)
  • evt. lidt hakkede nødder

Marcipan til overtræk

Smeltet chokolade til overtræk i enderne

Rør det hele sammen til en ensartet masse. Sæt evt. på køl en times tid.

Form små træstammer og pak dem ind i marcipan og dyp enderne i smeltet chokolade.