Pizza
I aftes fik vi pizza, og det her er nogle helt suveræne pizzabunde. Sprøde og lækre og frem for alt nemme at rulle ud😊.
Pizzabunde – 4 stk. der passer til rund pizzasten.
- 3 dl vand
- 10 g sukker
- 8 g groft salt
- 75 g olivenolie
- 50 g gær
- ca. 450 g Tipo 00
Det hele kommes i røremaskinen og kører på fuld knald til dejen slipper skålen – jeg lader det køre i mindst 15 min.
Hæver 1 time. Deles i 4 lige store dele, der rulles ud til størrelse som pizzastenen, og hviler ca. 15 min. inden fyldet kommes på.
Her i huset er det lidt forskelligt, hvad man helst vil have på sin pizza, derfor er de specielt designet til hver person😊.
HUSK at pizzastenen skal varme op sammen med ovnen (250 gr.) og stå i ca 1 time for at blive rigtig varm.
Vi sætter altid vores pizza ind på bagepapir, som vi fjerner efter 2 minutter, og så bages pizzaen færdig direkte på stenen ca 7-9 minutter, alt efter hvad det er for noget fyld😊.