Lille tromme
Jeg har eksperimenteret lidt med at hækle en lille tromme til julepynt.
Den er ca 3 cm høj og 3 cm i diameter

Jeg har været igennem ret mange forsøg, men nu tror jeg, at jeg er godt tilfreds. Kunne du tænke dig at forsøge med at lave den får du opskriften her.


Lav to stk.
- Lav 6 fm i en magisk ring, afslut med km i første m
- 2 fm i hver m, gentag omg rundt, afslut med km i første m
- 1 fm i første m, 2 fm i næste, gentag omg rundt, afslut med km i første m
Nu skal midterstykket laves. Lav 18 fm hvor du slår op og hækler fm i samme arbejdsgang. Se evt denne video, hvis du har brug for hjælp (ca 7.30 min. inde i videoen forklarer hun fm). Saml til en ring.
Jeg laver to rækker med rød, tre rækker med blå og så igen to rækker med rød. Alle omgange har 18 fm hele vejen rundt.


Kom en lille mælkekapsel ned i bunden, fyld lidt fyldevat i og kom den anden mælkekapsel omvendt ovenpå.


Nu er din lille tromme næsten færdig. Hæft alle ender og broder med guldgarn de skrå snore på midten af trommen.



God fornøjelse.