Franskbrød

Her får du opskriften på et rigtigt lækkert franskbrød🍞, med græskarkerner.

Du kan selvfølgelig bare skifte græskarkernerne ud med f.eks. solsikkekerner.

2 stk.

  • 600 g mel
  • 90 g sigtemel
  • 60 g havregryn
  • 15 g salt
  • 50 g gær
  • 30 g solsikkeolie
  • 15 g sirup
  • 1/2 l kærnemælk
  • 1 dl vand
  • 100 g A-38
  • 50 g græskarkerner

Rør det hele sammen på røremaskine i 10 min. ved lav hastighed og 10 min. ved middel hastighed.

Lad dejen hæve under plastic i en lille times tid.

Slå to brød, af hver ca 800 g. op og kom dem i forme. Pensl med æg og drys evt. med lidt græskarkerner.

Hæver ca. 1 time

Bages ved 180 gr. varmluft til brødene har en kernetemperatur på 92-94 grader. (Ca. 30-40 min.)